P-mærkning – En svensk garanti for høj ydeevne

12 January 2017

Ved årsskiftet 2016/2017 fyldte P-mærkningen tyve år. Den blev udviklet i fællesskab af branchens dominerende filterproducenter sammen med SP, nu Sveriges Tekniske Forskningsinstitut.

Det var en måde at vise, hvordan elektrostatisk ladet filtermedie mister sin effektivitet efter kort tid i et virkeligt miljø. Den europæiske testmetode EN779:2012 stiller krav til afladning af filteret, men testet i et laboratoriemiljø og med betydeligt lavere krav. SP har hovedkontor i Borås, Sverige, og der har de installeret en række testrigge udendørs, der kan måle effektiviteten af filteret over en længere periode. P-mærkningens langtidstest er bestemt til seks måneder og i løbet af den periode må filteret ikke gå under minimumseffektivitet (ME), som er:

P-mærkning

Filterklasse M5:2%
Filterklasse M6:12%
Filterklasse F7: 50%
Filterklasse F8: 70%
Filterklasse F9: 80%

EN779:2012

Filterklasse M5: Ingen krav til afladning
Filterklasse M6: Ingen krav til afladning
Filterklasse F7: 35%
Filterklasse F8: 50%
Filterklasse F9: 70%

Som du kan se, er der en stor forskel på kravene. Når man f.eks. sammenligner filterklassen F7, så er der en forskel på ca. 40% højere krav til effektiviteten ved P-mærket i forhold til standarden. Denne forskel betyder meget for vores indeklima og vores sundhed, fordi vi skal filtrere de farlige små partikler fra eksempel udstødningsgasser.

Nu er den nye globale ISO16890 standard for luftfiltre lanceret. Der klassificeres filtrene efter en anden partikelfordeling, og det betyder et noget højere effektivitetskrav. Tilsvarende F7 filter med en minimumseffektivitet på 35% ved 0,4μm partikler iht. EN779:2012, har op til 40% på samme partikelstørrelse.

Det betyder, at et F7 filter med 50% effektivitet iht. EN779:2012 skal være oppe på mindst 60% med den nye ISO16890-standard. Med andre ord skal kravene i P-mærkningen hæves i forhold til nuværende standarder, med henblik på at fastholde sin stærke position på markedet. Arbejdet med at ændre og forny P-mærkningen startede omkring årsskiftet og vil vare et stykke tid ind i foråret med nye krav i overensstemmelse med ISO16890.

Flere ønsker at sidestille P-mærkningen med Eurovent certificeringen, men det er to helt forskellige ting. P-mærkningen certificerer kun de filtertyper, der har gennemgået langtidstesten hos SP. Der er et fåtal af varenumre, som man finder med P-mærkningscertifikater på SPs hjemmeside. Når det gælder Eurovent-certificeringen, så kan man angive alle sine eksisterende luftfiltre på markedet i klassen M5 til F9. Der er ingen krav om at forevise testprotokollen ved angivelsen. Eurovent udvælger vilkårligt fire filtre fra hver producent hvert år, som gennemgår en EN779:2012 test hos et uafhængigt testlaboratorium. Så man må stole på, at hver filterproducent er ærlig og opgiver reelle tekniske data.

Fremtidens Eurovent certificering med den nye ISO16890 standard vil sætte højere krav til verificering af tekniske data for alle filtertyper, så det bliver en spændende tid at gå i møde. Vi vil løbende informere om udviklingen med ISO16890 og P-mærkning.

Følg os