Ren luft i Operaen

24 May 2017

Københavns Operahus er Danmarks nationale operahus og blev indviet i starten af 2005. Arkitekt Henning Larsen designede Operaen og byggeriet varede i over tre år. Den smukke bygning ligger placeret på Dokøen i lige linje overfor Amalienborg.

Bygningen har et samlet areal på 41.000 kvadratmeter fordelt på 14 etager, hvoraf 5 er underjordiske, og med over 1000 rum. På Store Scene er der plads til ca. 1500-1600 tilskuere, og alle elementer i sceneauditoriet er nøje afstemt, så de giver den mest optimale akustik.

Energien, der bruges for at drive Operahuset, er givetvis enorm, så det gælder om at finde løsninger, der kan bidrage til så lavt et energiforbrug som muligt. Dette inkluderer selvfølgelig ventilationen, som altid er en energikrævende del af en bygning. Den friske luft til Store Scene tilføres rummet fra trykkamre under stolene, som via kanalsystem og lyddæmpere er forbundet med ventilationsanlæg. Placering af lufttilførslen under sædet er nu en almindelig praksis i auditorier af denne type.

Bygningen er udstyret med modulaggregater, hvor Camfil har bidraget med filterberegninger for at finde den optimale løsning. Først er det vigtigt at vælge det rette niveau af filtrering, det vil sige filtre i klasse F7. Den mest energieffektive løsning i filterklassen er vores Hi-Flo II XLT7 – unik i form af lavt energiforbrug kombineret med høj filtreringseffektivitet. Resultatet er et godt indeklima og et sundt sted at samles til de store arrangementer og koncerter.

Følg os