Eurovent forklarer, hvordan du kan vælge filtre i henhold til den nye ISO16890-standard

01 February 2018

Nu findes der en ny Guidebook til valg af filtre i henhold til den nye ISO16890-standard. Navnet er “Eurovent 4/23-2017”, og bogen er produceret af Eurovent PG Air Filters. Den vil fungere som et godt værktøj til valg af filtre til forskellige applikationer og miljøer.

Bogen giver et klart og tydeligt overblik over filterklasserne i EN779:2012-standarden og den nye ISO16890-standard. Her er der brugt data fra Eurovent Certita Certifications database over produkter fra et stort antal europæiske virksomheder, der deltager i programmet.

Som du vil se i tabellen, er det ikke muligt at foretage en nøjagtig sammenligning af filterklasser i begge standarder, fordi de overlapper hinanden. Dataene herfor er baseret på en række uafhængige tests udført gennem årene samt aktuelle rapporterede data om produkterne. Derudover indeholder bogen nyttige argumenter for vigtigheden af at anvende effektive luftfiltre i ventilationen.

Den engelske Guidebook kan downloades her.

Følg os