Ramme af 100% genanvendt plast

18 April 2018

Camfil har altid bæredygtighed i fokus ved udvikling af nye produkter. Vores populære Hi-Flo XL-serie har, med sit lave starttryktab og den svage udvikling af tryktab over tid, sat fokus på så lav påvirkning af ventilationssystemets energiforbrug som muligt. Dette, sammen med opretholdelse af høj filtreringseffektivitet, gør at vi også beskytter menneskers sundhed og trivsel. Det er jo det vigtigste.

Nu går vi skridtet videre og begynder at fremstille vores Hi-Flo XL-rammer med 100% genanvendt plast. Det genanvendte plast kommer fra spild fra industrielle processer og returneres til råvareproducenten til plaststøbning. Plasten kontrolleres, formales, rengøres og adskilles fra forurening såsom metaldele. Derefter fremstilles nyt granulat, som leveres til producenter af plastdele, til eksempelvis Hi-Flo XL-rammer.

Vi har testet rammen i ventilationsanlæg og lavet holdbarhedsforsøg over lang tid for at sikre, at rammen er så stærk og smidig, som den altid har været.

Følg os