Spar tid og hold styr på dine luftfilterindkøb

18 October 2018

Webshoppen er Camfils online luftfiltershop, hvor du nemt kan bestille de filtre, du skal bruge. Det er hurtigt, og du betaler via fakturering. Webshoppen er altid åben, og du behøver ikke at vente på at en sælger bliver ledig.

Som kunde får du et kundenummer og et password til at logge ind i shoppen med. I shoppen finder du vores sortiment med præcise oplysninger om varetyper, filterklasser, størrelser og godsmærkning for hver enhed. Alt du skal gøre er at fylde indkøbskurven og bestille dine filtre. Lagervarer leveres i løbet af få dage.

FILTERLISTER SPARER TID
Du har også mulighed for at oprette CamCards for nemmere bestilling i fremtiden. En CamCard er en filterliste, hvor du gemmer de forskellige luftfiltre, du skal bruge. Ved dit første besøg i shoppen kan du tilføje forskellige filtre til én eller flere CamCards. Ved efterfølgende logon eller køb kan du nemt åbne dine CamCards og hurtigt foretage en lignende bestilling, som du gjorde ved foregående køb, eller bare vælge fra listen. Shoppen indeholder også en ordrehistorik, så du altid har en oversigt over alle dine tidligere ordrer. Du kan også altid genbestille en tidligere ordre.

NY LUFTFILTERSTANDARD
Konvertering fra standarden EN779:2012 til ISO 16890 filterklasser vil foregå automatisk i shoppen, så dine lister vil hele tiden være up-to-date iht. den nye filterstandard. Det betyder, at du ikke selv skal i gang med at konvertere dine bestillinger, det gør vi automatisk for dig.

OVERSIGT OVER KOMMENDE LUFTFILTERUDGIFTER
Oprettelsen af filterlister i webshoppen giver også mulighed for et overblik over kommende filterudgifter. Alt du skal gøre er at åbne listen og klikke på udskriv med pris, så får du en prisoversigt over alle produkterne tilknyttet listen. På denne måde er det let og overskueligt at få et overblik over udgifter for årets bestillinger.

VI HJÆLPER DIG MED AT HUSKE!
Det er muligt at vælge bestillingsinterval i hver enkelt filterliste, så du automatisk får tilsendt en e-mail reminder om, at det er tid til at genbestille. Mailen bliver sendt til dig og evt. også andre i dit team tre uger før fastsat dato. Det er let at gå til og kræver ikke andet end en e-mailadresse.

Hos Camfil vil vi naturligvis gerne give en hånd med at registrere anlæg og oprette filterlister, så du hurtigt er klar til at bruge shoppen. Kontakt os via camfil.dk eller ring på tlf.: 4914 4433.

Følg os